Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Unikke afpassede tæpper

 - Designet af Feldborg med inspiration i Vestjyllands Kunstpavillon -

 

Tilføj lokalt design, smukke farver og komfort til din indretning med et unikt tæppe. Tæppernes design er inspireret af Kunstpavillonens karakteristiske arkitektur og et udsnit af facaden vil kunne genkendes, når man ser nærmere efter. Bag designet står den lokale tekstilhåndværker Lena Feldborg fra Videbæk, som i samarbejde med Vittrup Gulve står bag de unikke tæpper. Tæpperne i blød velour er produceret af Egetæpper i Herning, i en størrelse, der passer til et sofabord eller et mindre spisebord.
 
 

 

Historien bag

Som tekstildesigner bliver jeg ofte inspireret af naturens mønstre og silhuetter, samt kunst og arkitektur. I december 2016 blev jeg færdig med designuddannelsen Tekstildesign, Håndværk & Formidling på TEKO i Herning.
I forbindelse med mit bachelor-projekt arbejdede jeg med printdesign på pyntepuder i samarbejde med Hotel Royal i Aarhus. Her lod jeg mig inspirere af hotellets smukke vægmalerier og stuklofter, som jeg efterfølgende bearbejdede til et abstrakt design.
Designet er unikt, det fortæller hotellets historie. Denne opgave var årsagen til at jeg fik ideen til, også at lave noget unikt til Videbæk, byen hvor jeg har boet størstedelen af mit liv.
Jeg har ladet mig inspirere af kunstbygningens karakteristiske arkitektur, som er blevet til flere forskellige designs
med hver deres udtryk. De forskellige designs er et udsnit af bygningens facade, som vil kunne genkendes, når man ser godt efter.
Tæpperne er fremstillet i et samarbejde mellem Feldborg, Vittrup Gulve, Vestjyllands Kunstpavillon og Ege Tæpper i Herning.
For hvert solgt tæppe går en del af overskuddet til Vestjyllands Kunstpavillon.

 

 

Tæpperne, som ses på de efterfølgende sider, kan bestilles ved henvendelse til Vittrup Gulve Tlf. +45 97 17 17 09 – her finder du også tæppeprøver på de forskellige designs.